Anneksgårdene

En anden måde at sikre kirken og præsten en fast indkomst var anneksgårde. De understøttede sognekirken og præsten, selvom en ny bonde overtog gården, idet deres skatter gik til kirken og præsten i stedet for herremanden og kongen. I 1600-tallet og måske før var der anneksgårde til Allerup og Davinde kirker. I 1625 overtog adelsmanden Claus Daa nogle gårde i Allerup, hvoraf den ene før havde tilhørt kirken. Noget af denne gårds landgilde, skatten til herremanden, skulle fortsat gå til at understøtte Allerup kirke og præsten. Inden 1686 var denne gård ikke længere anneks til Allerup kirke, måske fordi der var blevet bygget en præstegård i Allerup.

I 1626 overtog odenseaneren og købmanden Hans Nielsen blandt andet anneksgården til Davinde kirke. Denne havde indtil da også været ejet af kirken og skulle ligeledes fortsætte med at betale landgilde til Davinde kirke og dennes præst. Det er nok tvivlsomt, hvilken indtjening præsten har kunnet få af denne, da den beskrives som lille og forfalden af sognepræsten Mikkel Pedersen, da han klagede sin nød til biskoppen i Odense i 1686. I nyere tid var det Davindegaard, som var anneksgård til Davinde kirke, indtil gården overgik til selveje i 1829. Det er blevet hævdet, at den tidligere anneksgård lå, hvor sognegården ligger i dag. Udover at understøtte kirken kunne anneksgårde have forskellige forpligtigelser. Efter sigende skulle Davindegaard tidligere stille vognplads og dyrefoder (rug og havre) til rådighed for præsten i en af gårdens længer. I dag er gården tinglyst til at stille omklædningsrum til rådighed for præsten.

En sag fra 1642 illustrerer, hvordan det kunne være som bonde på anneksgården. Her blev bonden på anneksgården, Claus Christensen, stævnet for restancer. Claus mente at hans husbond, sognepræsten Niels Cramer Rasmussen, burde oppebære hans tiender. Søren Rasmussen, borgmesterens udsending, indvendte at ”eftersom bonden og ikke præsten pløjer jorden, som til Claus Christensens bolig bruges, og bonden den dyrker og avler”, burde Claus Christensen ”klare kirkens og kongens anparter af tiende.” Det er formentlig også blevet udgangen på affæren, borgmesteren har i hvert fald modtaget sit tiende, for sagen rejses ikke mere, og Claus Christensen fortsætter på gården og som tingmand.

NOTE: Claus Daa var rigsråd og involveret i hoffet under Christian IV. Han besad betydelige mængder gods, særligt på Sjælland, og arvede Fraugdegård på Fyn, hvor han døde den 30. marts 1641. Kronen begyndte at bortforpagte og udlicitere opkrævningen og rettigheden til kirkeskat i 1572. Det kunne enten være i denne forbindelse eller ved forretninger omkring Fraugdegård, at Claus Daa kom i besiddelse af gårdene og anneksgården i Allerup. Du kan læse mere om købmanden Hans Nielsen, og hvorfor han overtog stort set alle gårde i Davinde i En brik i et større spil. Det var formentlig først da Johan Bülow til Sanderumgaard erhvervede Allerup-Davinde kirke, at Davinde kirke og dens anneksgård kom på den samme adelsmands hænder. Davinde forblev anneks til Allerup, indtil de blev selvejet i starten af 1900-tallet.

Tilbage til Kend dit Davinde