Davinde by
”Sognet er på alle måder så typisk fynsk, og i sin befolkning viser det et bredt udsnit af det arbejdende samfund. Dertil kommer at Davinde i det daglige fører en stille arbejdets tilværelse, og repræsenterer det fynske opland, som Odense ikke kunne leve foruden.” Denne beskrivelse af Davinde er fra Fyns Social-Demokrat i forbindelse med at sognet var æresgæst til Odense Rundskuedag i 1956.
På dette tidspunkt var der flere erhverv i sognet f.eks. sav- og teglværket, grusgraven, og der lå to købmandsforretninger i byen, hvis omsætninger dog senere blev udfordret af bl.a. Rosengårdscentret og Bilka. Købmanden på Vandmøllevej 14 havde i nyere tid selve forretningen i tilbygningen mod forsamlingshuset. Han lukkede omkring 1970.
BILLEDE af købmandsforretningen – og måske købmanden – på Vandmøllevej 14 i 1950. Bindingsværkshuset er opført i 1877 og ombygget efter 1978 til sit nuværende udtryk.
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object81855.
BILLEDE af købmandsforretningen som havde til huse på Davinde Bygade 18 og lukkede i 1991.
https://arkiv.dk/vis/1225770
Ligeledes havde Davinde en telefoncentral fra 1894 til 1967. Den første bestyrer skomager M. Lange var vellidt og modtog på sit 25-års jubilæum som telefonbestyrer ”værdifulde gaver” fra repræsentanter i Davinde sogn og fra abonnenterne i Rolfsted, Kappendrup, Birkum og Thorup, samt lykønskninger og buketter fra flere andre. Telefoncentralen dækkede de syv nærmeste sogne.
BILLEDE af sidste arbejdsdag på telefoncentralen i 1967.
https://arkiv.dk/vis/4447555.
Af andet kan nævnes, at efter den lille mark bag ved mølledammen blev taget ud af funktion, som reservedam, blev den brugt til at holde dyrskuer, og på et tidspunkt som udendørs håndboldbane. Der har også ligget et lille ishus i en forhave på Vandmøllevej, som blev drevet af Johanne ”Ishus”. Jens Peter Madsen har skrevet en længere nekrolog i Fyens Stiftsbog fra 2009 om Johanne og hendes ishus. I 1989 etableredes Tarup-Davinde, som skulle skabe og drive et natur- og fritidsområde i og omkring grusgravene. I Odense Bys Museers Odense; byen i naturen, naturen i byen udgivet i 2012 findes der et kort kapitel om Tarup-Davinde med akvareller af kunstnergruppen DANE.
Davinde by blev bevaringsværdig i klasse B omkring 1970, og i 1981 blev Davinde officielt klassificeret som landsby af Odense Kommunes Byplanlægning. Ifølge regionsplanen fra 1980 krævede nye bebyggelser tilladelse fra amtet, og sammen med interesser i fredning og bevaring, samt erhvervsvirksomheder og landbrug i sognet blev anlæggelsen af nye boliger en udfordring. Før byplanlægningen blev lavet om i det nye årtusinde, blev kun ældreboligerne på Sanderumgårdvej 2-12 og et enkelt parcelhus opført.
Indbyggertallet var højere end i dag, og nåede sit højdepunkt i midten af 1960’erne. Sit lavpunkt nåede sognets indbyggertal i år 2000, hvor Davinde gik fra byområde til landdistrikt i Danmarks Statistiks byopgørelse, fordi indbyggertallet i byen faldt til under 200.
Billede: https://arkiv.dk/vis/1212811
Denne scene fra 1963 illustrerer vel godt både forudgående og senere klipninger af lindetræet – vel at mærke når arbejdet er overstået. Bemærk Davindes byhorn fra 1882, der stadig er en del af traditionen i sognet. Der findes flere billeder i Fynsk Aktuelt’s reportage om stævnetræets 150 års jubilæum den 8. maj 1966.
Du kan læse mere om stævnetræet i Lars Bisgaards artikel Johan Bülow til Sanderumgaard i Dansk Museumsformidling i 400 år udgivet af Syddansk Universitetsforlag i 2020, og i Lokalhistorisk Arkiv for Fraugde, Allerup, Davinde og Tornbjergs årsskrift KILDEN fra 2021.
